Nøgen, stenhvid kokossæbe med hampesnor og kartonbånd, set forfra på en teal tallerken

Nøgen

89,00 DKK

Nøgen

89,00 DKK

Shampoo, balsam, shower gel, ansigtsvask, håndsæbe. Hver med sin flaske på badekarkanten.

Eller én bar til det hele.

100 % økologisk jomfru-kokosolie, vand og lud. Lidt hvidt ler. Det er hele listen.

Kokos giver et stort, luftigt skum. Det hvide ler, kaolin, giver det fylde og glid, så det bliver på huden. Det giver også et godt glid til barbering.

Leret holder også på duften. Derfor dufter Nøgen stadig svagt af kokos, når den er færdig. Duften kommer fra olien.

Stenhvid hele vejen igennem.

Mindst 100 g.
Lavet i hånden i Fredericia.

Ingredienser (INCI)

Sodium Cocoate (økologisk jomfru-kokosolie), Aqua (destilleret vand), Glycerin (opstår af sig selv under forsæbningen), Kaolin (hvidt ler)

Koldrørt

Økologiske olier

Ingen palmeolie

Plastfri

Håndlavet i Fredericia

Glycerinen bliver i

Udtørrer kokos ikke?

Begge dele hører man. Nogle siger, kokossæbe udtørrer. Andre sværger til den.

Kokos er den olie, der renser bedst, skummer mest og klarer hårdt vand bedre end andre sæber. Det betyder dog noget, hvordan den er lavet.

Kan du bruge den i håret?

Ja. Med ét ekstra trin.

Denne bar fungerer som hårsæbe. Ægte sæbe er basisk og løfter hårets yderste lag. Et surt skyl til sidst lukker overfladen igen og giver håret glans og fald. Det er det, vores Hårskjold er til: spray den i håret efter vask, og lad den sidde.

Hvorfor kokos i håret? To ting lægger sig typisk som en hinde på håret: silikone fra shampoo og balsam, og kalksæbe, der opstår, når sæbe møder hårdt vand. Kokos er en af de mest rensende olier, man kan lave sæbe af, så den tager fat i silikonen. Og den danner langt mindre kalksæbe end sæbe med olivenolie eller talg, så den skylles lettere ud.

De første vaske. De mest fastsiddende silikoner kan tage et par vaske, før de er væk. Indtil da kan håret føles tungt eller strittende. Det er overgangen. Du kan selv se, om din gamle shampoo havde silikone: navne, der ender på -cone, -conol eller -siloxane.

Meget kort hår? Så kan du springe det sure skyl over, hvis du vil. Det basiske mærkes først for alvor i længere hår.

Vil du forstå, hvorfor håret skal “nulstilles”, og hvad der sker undervejs, kan du læse mere her.

Ægte kunde – hår bagfra Ægte kunde – hår fra siden
Sådan bruger du den

Skum op i hænderne, og brug den, hvor der er behov. Varianterne med skrub er tænkt til at bruges direkte på huden.

Opvask: opvaskebørste, grydesvamp eller mikrofiberklud.

Spåner: den kan også rives på et rivejern og opløses i kogende vand. Brug det til gulvvask, i en sprayflaske eller til fodbad.

Hvorfor kokos, og hvorfor en bar?

Kokos er en af de få olier, der kan bære en sæbe helt alene. Derfor er kokos det eneste fedt i baren.

Industrien kender kokos’ rensende evner. Står der “coco” på en shampoo eller en syndet bar, er det kokosolie, der er behandlet og skilt ad på en fabrik, fx Sodium Cocoyl Isethionate eller Cocamidopropyl Betaine. Ved Cocamidopropyl Betaine er det rester fra fremstillingen, der kan give allergi. Her er olien hel.

Saltvand. Kokossæbe skummer også i havvand. Sømænd kaldte den “marine soap”.

Vaskesæbe. I flere lande sælges kokossæbe som vaskesæbe til tøj og pletter.

Én bar til det hele. Et bånd af karton om og en snor af hamp igennem. Det er hele emballagen.

Vend en flaske flydende sæbe om. Læs ingredienslisten.

Opbevaring og snoren

Hæng den op i snoren mellem brug, så den får luft og kan tørre. En sæbe, der tørrer mellem brug, holder længere.

Luft badeværelset ud efter brug. Glycerin trækker fugt til sig fra luften. Det er godt for din hud. Sæben holder længst i et rum med luft. Ekstra barer gemmes bedst luftigt, fx i en papæske.

Snoren. Vil du hellere have den bar, så klip snoren over og træk den ud. Du bestemmer.

Hvorfor hamp? Det er en ren plantefiber, og den kan komposteres. Den holder i det våde, hvor bomuld rådner. Og hampen klarer sig med lidt vand og få eller ingen sprøjtemidler.

Nøgen, stenhvid kokossæbe med hampesnor og kartonbånd, set forfra på en teal tallerken
Kokosolie og sheasmør i små skåle, to karafler med olie og en opvaskebørste på hessian
Råvarerne

Alle vores sæber er lavet i Danmark ved koldprocessen. Fedt møder lud. Fedtet spaltes. Glycerinen frigives og bliver i sæben — i stedet for at blive fjernet og solgt separat, som industrien gør.

Aldrig palmeolie. Vi bruger heller ikke grisefedt, raps eller solsikke. Ikke af princip — men fordi fedtprofilen ikke giver en sæbe, der holder.

Hver eneste råvare er valgt på kvalitet, oprindelse og funktion. Vi har leverandør-spec, INCI og CAS-nummer på dem alle — og vi vælger formen efter formålet, ikke efter dogme: uraffineret hvor det naturlige indhold tæller, raffineret hvor duft og stabilitet tæller.

Det kan du læse meget mere om på Vi redefinerer “ren”, hvor hver olie, leret, luden og vandet står forklaret hver for sig.

Prøv også