Kul — håndlavet sæbe med aktivt kul fra kokosskal, RenHverdag

Kul

89,00 DKK

Kul

89,00 DKK

Løg og fisk på fingrene. Røg i håret. Gule rygefingre. Sved. Kløende hovedbund.

Den her er sandelig én sæbe til det hele.

De fleste tror, det er huden. Tit er det laget ovenpå. Shampoo, balsam og shower gel efterlader film — silikone, voks, rester. Sminke gør det samme. Kul binder det og tager det med.

Samme base som Ren — med aktivt kul fra kokosskal tilsat.

Aktivt kul binder snavs til sin overflade. Kokosskal-kul har den største overflade pr. gram af de almindelige kul-typer — omkring dobbelt så meget som bambus. Mere overflade, mere snavs. Ikke magi. Kemi der gør sit arbejde.

Og den efterlader ikke selv noget.

Kunder bruger den oftest ét sted, vi ikke selv havde regnet med: i håret. Prøv den en uge. De fleste skifter ikke tilbage.

Sort hele vejen igennem. Skummet er gråt. Det smitter ikke. Det er kul, ikke maling.

Mindst 100g.
Lavet i hånden.

Koldrørt

Fra mad og jord

Håndlavet i Fredericia

Hele listen står her

Kan du bruge den i håret?

Ja — med ét trin du ikke må springe over.

Denne bar fungerer som hårsæbe. Men fordi det er ægte sæbe, er den basisk — og det får hårets yderste lag til at rejse sig. Derfor afsluttes hårvasken altid med et eddikeskyl, der lukker overfladen igen og giver håret glans og fald.

Det første par gange kan håret føles anderledes, mens det vænner sig til at være uden de stoffer, der normalt lægger sig som en film. Eddikeskyllet er hele forskellen.

Sådan gør du:

  1. Vask håret med baren, eller skum den op i hænderne og masér ind i hovedbunden.
  2. Skyl grundigt.
  3. Bland 1 spsk eddike (almindelig eller æblecidereddike) i ½ liter vand. Hæld det gennem håret som sidste skyl.
  4. Skyl let efter med rent vand hvis du vil — eddikelugten forsvinder, når håret tørrer.

Ingen lyst til at blande selv? Vores ACV leave-in gør det samme — den bliver bare siddende i håret, så du hverken skal måle op eller skylle ud.

Har du meget kort hår? Så kan du i princippet springe eddikeskyllet over, hvis du vil. Det er først ved længere hår, at det basiske for alvor mærkes — derfor klarer de fleste mænd og meget korthårede sig fint med bare baren og vand.

Din gevinst
Du slipper for unødvendig kemi og for plastikflasker.

Mange oplever et lettere hår — særligt efter en sæbe med Kul.

Vil du forstå hvorfor håret skal "nulstilles", og hvad der sker undervejs, kan du læse mere her

Ægte kunde – hår bagfra Ægte kunde – hår fra siden
Sådan bruger du den

Hænder — fugt hænderne, gnub sæben mellem hænderne til der er skum, vask, skyl.

Ansigt — skum op i hænderne først. Ikke sæben direkte i ansigtet. Vask med skummet.

Krop — skum op i hænderne eller på en vaskeklud. Brug over hele kroppen.

Barbering — skum op og påfør direkte på huden. Nok glidning til at barbere uden ekstra produkter. Brug gerne barberkost. Det giver tykkere skum.

Opvask — fugt en opvaskebørste og gnub den i cirkler mod sæben. Det giver nok skum til en omgang. Eller grydesvamp, mikrofiberklud. Ja, det virker.

Én bar — mange flasker

Håndsæbe, kropssæbe, ansigtsvask, barberskum. Flere produkter, flere plastikflasker, flere ingredienslister du ikke kan læse.

Eller én bar, pakket i et stykke silkepapir af hygiejniske hensyn. Det kan gå i papirspanden. Ingen plastik, ingen pumpe, ingen dunk der skal skylles. Uden overskydende vand, der er sendt tværs over landet i en lastbil. Uden de 20+ ingredienser, der skal til for at holde en flydende sæbe flydende.

Vend en flaske flydende sæbe om. Læs ingredienslisten. Tæl de ord, du ikke kan udtale.

Opbevaring

Hold sæben tør mellem brug. Sæbeskål med dræn eller en sæbepose i sisal.

Luft badeværelset ud efter hver brug. Glycerin trækker fugt til sig fra luften — den funktion er god for din hud, men skidt for din sæbe, hvis der altid er damp i rummet. Sæben skal ånde. Derfor heller ingen plastikpose i længere tid.

Det gælder begge typer. Jo bedre den tørrer mellem brug, jo hårdere bliver den, og jo længere holder den. En sæbe, der ligger i en vandpyt, bruger sig selv op.

Oksetalg eller Oliven

Det bestemmer du helt selv. Begge kan nøjagtig det samme — hår, ansigt, hænder, krop, opvask.

Forskellen er ikke, hvad de kan, men hvad du foretrækker: den sensoriske oplevelse af skum og glid, under og efter. Nogle sværger til det ene, andre til det andet. Dine egne præferencer afgør valget — etiske, hudmæssige eller noget helt tredje.

Oksetalg — ikke vegansk. Vikingsk. Hård bar. Fedtsyrerne — palmitin og stearin — er de samme, som huden selv producerer. Skummet kommer hurtigt og er fyldigt. Og den er drøj.

Oliven — vegansk. Bygget på en bastille-opskrift: over 70 % olivenolie. En helt anden sensorisk oplevelse, både under og efter. Skummet er cremet frem for boblende og opleves ekstra glat mod huden.

Begge typer har vasket hele kulturer i flere hundrede år. Forskellen lå i geografien — Skandinavien havde ingen olivenplantager.

Begge skal ligge tørt mellem brug.

Kul — håndlavet sæbe med aktivt kul fra kokosskal, RenHverdag
Kokosolie og sheasmør i små skåle, to karafler med olie og en opvaskebørste på hessian
Ingredienser

Sodium Tallowate (økologisk oksetalg), Sodium Cocoate (økologisk kokosolie), Sodium Shea Butterate (økologisk sheasmør), Sodium Castorate (økologisk castorolie), Aqua (destilleret vand), Glycerin (opstår af sig selv under forsæbningen), Charcoal Powder (aktivt kul af kokosskal)

Råvarerne

Alle vores sæber er lavet i Danmark ved koldprocessen. Fedt møder lud. Fedtet spaltes. Glycerinen frigives og bliver i sæben — i stedet for at blive fjernet og solgt separat, som industrien gør.

Aldrig palmeolie. Vi bruger heller ikke grisefedt, raps eller solsikke. Ikke af princip — men fordi fedtprofilen ikke giver en sæbe, der holder.

Hver eneste råvare er valgt på kvalitet, oprindelse og funktion. Vi har leverandør-spec, INCI og CAS-nummer på dem alle — og vi vælger formen efter formålet, ikke efter dogme: uraffineret hvor det naturlige indhold tæller, raffineret hvor duft og stabilitet tæller.

Det kan du læse meget mere om på Vi redefinerer “ren”, hvor hver olie, leret, luden og vandet står forklaret hver for sig.

Prøv også

  • 5 stars: 3 (100%)
  • 4 stars: 0 (0%)
  • 3 stars: 0 (0%)
  • 2 stars: 0 (0%)
  • 1 star: 0 (0%)
K
Kirsten M.

Jeg bruger kulsæben i ansigtet, i køkkenet og faktisk også på mit barnebarn — hun er helt vild med det "sorte skum" 😄 I køkkenet er den fantastisk til at fjerne lugt af fisk og løg fra hænder og skærebræt. Har aldrig haft en sæbe der kan så meget.

S
Simone

Min hår har fået så meget mere struktur siden jeg begyndte med kulsæben! Mine naturlige krøller er kommet frem igen og håret har fået en fylde jeg ikke har set i årevis. Er virkelig positivt overrasket.

H
Hanne Larsen

Jeg har brugt kulsæben som hårvask hver anden uge i et stykke tid nu, og mit hår klasker simpelthen ikke længere. Troede ikke rigtig på det, men det virker faktisk.